Menu

DBU KOMMUNEMESTER 2018

image Holdfoto
06. juni 2018 kl. 12:12
3-0 sejr til KLG Herre Senior

Tirsdag d. 5/6 kl 19:00 tog KLG imod Ørnhøj/Abildå i årets vigtigste kamp, finalen i DBU Kommunemesterskaberne. 

Med solskin, 20+ grader samt en træner i jakkesæt og polerede sko var KLG's herre klar til at hive pokalen hjem.

Kampens første 45 minutter bød på store chancer og redninger hos begge mandskaber heriblandt et stolpestud fra Ørnhøj, dog var stillingen ved pausen 0-0. 
I 2. halvleg tog KLG styringen fra start og bragte sig på 1-0 på mål af Kasper Thusgaard efter 60 minutters spil. Herefter blev kampen igen lige, men KLG formåede at holde hovedet koldt og udbygge føringen til både 2-0 og 3-0 på scoringer af Frederik (Berlingo) Sørensen og Christoffer Lidegaard.

En stor tak skal lyde til alle de fremmødte tilskuere der med god stemning, jubel og klapsalver hjalp KLG's herre på vej mod sejren. 

 

Her er et par stemningsbilleder fra en dejlig sommeraften på en af KLG's baner: 

Luk