Menu

U15 Hollands tur

image Holdfoto af begge hold
12. juni 2018 kl. 08:59
U15

KLG Fodbolds to U15 på tur til Holland

I Kr. Himmelfartsferien fra d. 10. – 13. maj var KLG’s to U15 hold til stævne i Holland

I de sidste 2 år havde holdet sparet penge så de kunne komme afsted op til det internationale stævne Huizen Gooimeer Cup i Holland. Ligeledes havde klubben fået et tilskud fra DBU’s fond som betød at turen kunne arrangeres til en attraktiv pris så samtlige 27 spillere og 3 ledere var med.

Efter en fin køretur ankom vi torsdag sidst på eftermiddagen til Holland, fik stævneinformationer, kom på plads på campingpladsen i 8 mobilehomes og fik handlet ind til morgenmad. Derefter aftensmad på centerets pizzerier og drengene fik aften fri til at gå på opdagelse på campingpladsen.

Fredag morgen var vi klar til kamp. 1. holdet skulle starte og lagde ud med en flot sejr. 2. holdet kæmpede også godt men tabte 0-1 til stævnets senere vindere. Vejret var skøn med høj sol over Holland, og der blev spillet en rigtig god gang fodbold mod hollandske, belgiske og tyske modstandere.

Med mange ømme ben/fødder efter en hård dag med maaaasser af god fodbold fortjener de glade drenge en tur på pizzeria igen (nær spillestedet). Derefter gik turen hjem, så vi kunne lade op til morgendagens kampe.

Lørdag var der lidt færre kampe, så status ved 15. tiden var at begge hold havde spillet 5 kampe. Da det kun var nummer 1 der gik videre fra puljen må 1. holdet (efter en 2. Plads i puljen) nøjes med en delt 5. plads blandt de 22 hold, og 2. holdet var overmatchede i den sidste kamp og kræfterne var sluppet op, så de endte med et nederlag mod et godt spillede tysk hold, så de endte på en 6. plads i deres pulje. Så gik det retur mod campingpladsen hvor drengene nåede i vandland.

Alt i alt nogle super gode kampe af begge hold. Trænerteamet vil sige tak for lån af nogle herlige drenge. Vi har haft en fantastisk tur med glade og smilende drenge alle dage.

 

Luk